Søren Bræstrup (f. 1982)

Søren Bræstrup er autodidakt kunstner og en del af kunstnerfællesskabet Farveladeland. I Sørens farverige malerier er der vildskab og ulykke og tryghed og længsel. Der er storby og natur, mennesker med underlige vred og stabile fugle med vinger på slæb. Søren maler med et twist af finurlighed og humor og byder indenfor i et figurativt univers. Der bliver arbejdet ud i alle hjørner af farveskalaen og farverne og de spøjse figurer der optræder i hans billeder er med til at sætte ekstra kulør på livet.
Søren udviser to modsatrettede kræfter i sin adfærd.
Et ønske om konkrete resultater på den ene side og en stræben efter fuldkommenhed på den anden side. Sørens aggressive tendenser holdes i skak af hans følelsesmæssige tilbageholdenhed. Søren udviser hurtighed i tanke og i handling, men hæmmes af ønsket om at udforske alle muligheder, før afgørelsen træffes
 
Søren er fremsynet og skaber ofte forandringer. Dagligdags afgørelser træffes hurtigt, men han kan være yderst forsigtig ved større beslutninger: ”Skulle jeg tage imod den forfremmelse?”, ”Burde jeg flytte et andet sted hen?”
 
Søren ønsker frihed til at udforske og myndighed til igen at undersøge og vurdere kendte fakta. Undertiden har Søren brug for hjælp til at få projekter tilendebragt, men han afskyr begrænsninger. Søren lægger ikke vægt på social fremtræden. Søren kan være kølig, reserveret og endog barsk. Og han danser sin glæde ud når ingen ser det.
COOL GLOBES | Danneskiold-Samsøes Allé 24| 1434 København K. | Tlf.: 32960961